Kvindemangel på danske kunstmuseer

Mænd og kvinder skal repræsenteres mere lige på landets kunstmuseer.

Der skal indkøbes og udstilles meget mere kvindelig kunst på de statslige og statsanerkendte kunstmuseer, skriver Politiken. Der skal gøres op med at de mandlige kunstnere er overrepræsenteret, når der i Danmark bliver uddannet lige mange mandlige og kvindelige kunstnere. Kunstmuseerne er i høj grad med til at skabe vores kulturarv, og det kan derfor være et problem, hvis der er en skæv fordeling af mandlige og kvindelige kunstnere.

Der er i efteråret lavet en undersøgelse som viser at Statens Museum for Kunst mellem 2005 og 2013 har haft 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Reklamer